You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Om Banebyen

Banebyen er en alsidig, attraktiv og aktiv bydel, som rummer stribevis af muligheder for områdets beboere, besøgende og investorer.

Viborg Baneby bliver til

Viborg Byråd vedtog i 2013 en helhedsplan for Banebyen. Planen gik ud på at forvandle og udvikle et ældre, bynært erhvervsområde til en levende, banebrydende og bæredygtig bydel, hvor sammenhængen med omkringliggende byområder er forbedret.

Siden er boliger, stier, parker og meget andet skudt frem, og Banebyen er blevet et attraktivt sted at bo og være.

Store dele af Banebyen er færdig, mens andre dele fortsat er under udvikling.

Læs de planer og visioner, der danner grundlag for omdannelsen af bydelen.

Helhedsplanen danner grundlag for planlægningen og dialogen med private aktører om udviklingen af konkrete projekter.

Byrådet vedtog i 2013 en helhedsplan for Viborg Baneby. Helhedsplanen belyser hvordan et ældre, bynært erhvervsområde kan udvikles til en levende, banebrydende og bæredygtig bydel, hvor sammenhængen med omliggende byområder forbedres.

Helhedsplanen er udarbejdet med afsæt i en byplankonkurrence, afholdt i samarbejde mellem Realdania og Viborg Kommune.

Formål

Helhedsplanen danner grundlag for planlægningen og dialogen med private aktører om udviklingen af konkrete projekter.

Se og læs Helhedsplan for Viborg Baneby (pdf)

Byrådet vedtog i 2016 en projektplan for infrastrukturen i Viborg Baneby. 

Hærvejen, Banebyparken/-stien og den nye fordelingsvej i området, Vilhelm Ehlerts Alle, er overordnet beskrevet i helhedsplanen. Med projektplanen er de 3 forløb konkretiseret.

Formål

Projektplanens formål er at videreudvikle visionerne i Helhedsplanen for Viborg Baneby.
Planen danner grundlag for omdannelsen af områdets veje og stier, planlægningen og dialogen med private aktører om udviklingen af konkrete projekter.

Se og læs projektplan for infrastruktur i Viborg Baneby (pdf) 

Byrådet vedtog i 2017 et program for områdefornyelse i Viborg Baneby, der bygger videre på visionerne fra helhedsplanen og projektplanen.

Områdefornyelsen i Viborg Baneby er led i realisering af de planer og ønsker, som borgerne i området og interessenterne i hele byen har udtrykt i såvel helhedsplan som områdefornyelses program.

Indsatsområder

Områdefornyelsen arbejder med 4 indsatsområder:

  • Biblioteksområdet
  • Hærvejen
  • Vilhelm Ehlerts Alle (kaldet Ny Absalonsvej i områdefornyelsesprogrammet)
  • Banebyparken og -stien (kaldet Den grønne sti i områdefornyelsesprogrammet)

Støtte

Områdefornyelsen gennemføres med økonomisk støtte fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Se og læs program for områdefornyelse i Viborg Baneby (pdf)

Fakta om Banebyen

  • Banebyens areal er 70 hektar (70 fodboldbaner) - hvoraf 42 hektar bliver omdannet fra industri til midtby.
  • Hærvejsbroens forløb er 270 meter lang.
  • Projekterne i Viborg Baneby har i alt modtaget ca. 57 mio. kr. i støtte fra fonde mv.
  • Viborg Kommune har investeret ca. 250 mio. kr. i infrastruktur, broer, byrum, park osv.
  • Pr. 2024 er der samlet investeret for ca. 3,5 mia. kr. i Banebyen.
  • Der forventes en samlet investering på 5 mia. kr., når bydelen står færdig.
  • Pr. 2024 bor der 2.240 mennesker i Viborg Baneby, hvilket er mere end en fordobling siden 2018.