Landskabsrådet for Nørreådalen består af 30 personer:
- lodsejere
- repræsentanter for lokalsamfund og foreninger
- lokale politikere
- Naturstyrelsen.
Forperson: Lodsejer Martin Molbo.
Næstforperson: Karen Lagoni, Randers Kommune.
Viborg Kommune er sekretær for landskabsrådet.
Landskabsrådet havde første ordinære møde 4. april 2024.
2. ordinære møde i landskabsrådet fandt sted 24. juni 2024. Emnerne var:
- forvaltningsplan for vandet i Nørreåen
- opstart af arbejdsgrupper for stier, kano - og kajakpladser
- et storke-projekt blev bl.a. igangsat og drøftet.
- Martin Molbo gav også landskabsrådet et spændende indblik i conservation agriculture - en dyrkningsform med reduceret jordbearbejdning, hvor der altid er plantedække og aldrig den samme afgrøde 2 år i træk på det samme sted.
Møderne er som udgangspunkt lukkede for offentligheden, men du kan finde referater fra møderne her på siden.
Medlemmer af Nørreådalens landskabsråd
Forretningsorden
Plan 22+
Samarbejdet har modtaget en bevilling på 850.000 kr. fra partnerskabet Plan22+, som består af Plan- og Landdistriktsstyrelsen og den filantropiske forening Realdania+.
Et væsentligt element i Plan22+ indsatsen er at give støtte til kommuner til at udvikle og afprøve nye løsninger på, hvordan man kan arbejde med at indfri klimamålsætninger gennem fysisk planlægning.
Plan 22+ og projektet i Nørreådalen skal undersøge og vise, hvordan fysisk planlægning kan bidrage til at indfri klimamålsætninger, samtidig med at der sikres rammer for at udvikle velfungerende byer og landområder med høj livskvalitet for mennesker.
Læs mere om projektet her: Klimaet og ådalenes fremtid – samarbejdsdreven planlægning for Nørreådalen | Dansk Byplanlaboratorium
Danmarks første landskabsobservatorie
Nørreådalen søges - i tråd med ambitionerne i landskabsstrategien - oprettet som Danmarks første 'landskabsobservatorie' under den Europæiske Landskabskonvention.
Landskabsobservatoriet skal bidrage til at understøtte landskabsrådets faglige arbejde og rådgive byrådene og landskabsrådet.
Observatoriet sammensættes af forskere fra Københavns og Aarhus universiteter, repræsentanter for landskabsrådet, de deltagende kommuner og Naturstyrelsen.