You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Når der er sne, glat og frost - grundejere skal hjælpe

Du skal hjælpe med at sikre, at det er trygt at færdes ved din ejendom.

Fjern sne og strø grus

  • Du skal rydde sne, gruse og salte i tidsrummet kl. 7.00-18.00.
  • Du skal holde trapper til ejendommen fri for sne, og gruse når det er glat.
  • Når sneplovene rydder sne på kørebanerne, bliver der skubbet sne ind på fortovet og i indkørsler. Det er naturligvis generende for dig, der lige har ryddet sne, men du har alligevel pligt til at fjerne sneen endnu en gang.

Bor du ved en kommunevej

  • I byen skal fortov og sti, ryddes for sne, og der skal gruses eller saltes.
  • Ved gågader skal du rydde sne og gruse i en zone på 2 meters bredde langs ejendommen, eller til den markerede sømkant.

Bor du ved en privat fællesvej i byen

  • Kørebane, fortov og sti rundt om din ejendom skal ryddes for sne, og du skal salte eller gruse snarest muligt, efter det har sneet, eller det er blevet glat.
  • Du skal kun rydde sne, gruse og salte på de veje og stier, som du har vejret til.

4 gode råd

  • Ryd sne og grus helt fra vejen eller fortovet til din dør, din affaldsbeholder og postkasse.
  • Lav et hul i snevolden ved vejen så postbuddet, skraldemanden, hjemmehjælperen og andre kan færdes sikkert på din grund.
  • Læg sneen på den side af fortovet, der vender ud mod vejen eller i vejsiden udenfor cykelstien.
  • Salt på betonfliser ødelægger fliserne.

Trafik og Veje

87 87 50 04
Send en sikker mail via borger.dk Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer