Hvad tilbyder Socialt Akuttilbud?
Socialt Akuttilbud kan yde en hurtig indsats, der kan afhjælpe en konkret opstået situation og forebygge, at krisen forværres. Akuttilbuddet tilbyder støtte, rådgivning og omsorg hele døgnet.
Du kan kontakte Socialt Akuttilbud på tlf. 87 87 70 00.
Hvornår er en henvendelse akut?
Din henvendelse er akut, når du på eget initiativ tager kontakt og selv oplever din situation som akut.
Rundt om Socialt Akuttilbud
- Du har det psykisk dårligt og har brug for hjælp.
- Du kan have mistet et menneske, der står dig nært, har en sindslidelse eller lignende omstændigheder.
- Du kan i forbindelse med krisen opleve angst, at livet ikke mere er værd at leve, selvmordstanker, depression eller selvskadende adfærd.
- Du er ikke nødvendigvis i forvejen i kontakt med behandlingssystemet men føler, at livet er svært at håndtere, og du derfor har brug for nogen at snakke med eller være sammen med i den akutte psykiske krise.
- Du har kontakt til psykiatrien men føler, at du til tider har svært ved at opholde dig i eget hjem, fordi du ikke kan håndtere den akutte psykiske krise. Du føler ikke, at en indlæggelse er det rette for dig men føler mere, at du har brug for støtte og hjælp til at finde redskaber til at håndtere krisen.
Du kan som pårørende eller samarbejdspartner kontakte Socialt Akuttilbud om spørgsmål eller andet.
Du kan ringe til os på tlf. 87 87 70 00 eller sende en sms, hvis du ønsker, at vi kontakter dig.
Du kan også møde personligt op i Socialt Akuttilbud på adressen:
Guldblommevej 3A, lejlighed 5
8800 Viborg
Vi er der døgnet rundt, hele året.
Som pårørende, ven eller andet netværk til et menneske i akut psykisk krise kan du ringe og aftale en tid til samtale med den, der er i krise.
- Vi kan tilbyde dig samtale, støtte og hjælp til at håndtere din psykiske krise. Virtuel støtte er endvidere en mulighed for dig, der har brug for kontakt, men ikke nødvendigvis har behov for at være fysisk tilstede i Socialt Akuttilbud.
- Vi kan tilbyde dig overnatning (max 3 døgn) og et trygt sted at være i situationer præget af angst eller uro.
- Vi kan hjælpe dig med at få overblik i krisen, og sammen kan vi lave en plan for, hvad der skal til for, at du kan få løst krisen.
- Vi kan hjælpe med at formidle kontakt eller finde ud af, hvem du kan henvende dig til i det videre forløb.
Du har mulighed for at henvende dig anonymt til Socialt Akuttilbud.
Ved forløb, der strækker sig over mere end én telefonsamtale, skal cpr.nr. oplyses. Registrering af cpr.nr. giver os mulighed for at lave statistikker, der bl.a. kan måle effekten af forløbene i Socialt Akuttilbud og derved give mulighed for at vurdere fremtidig drift af tilbuddet.
I forbindelse med overnatninger skal der udleveres cpr.nr. af sikkerhedsmæssige årsager.
Få mere info
Kontakt
Socialt Akuttilbud
8800 Viborg
Telefonen er åben døgnet rundt hele året. | |
Afdelingsleder Gitte V. Nissen | Faglig koordinator Sidsel Krath |
22 12 47 95 | 24 43 72 77 |