Hvad er post til døren?
Post til døren er en personlig ret. Det betyder, at det kun er adresseret post, der leveres til din dør. Reklamer og gratisaviser, der ikke er personlig adresseret, vil blive leveret i din postkasse i brevkasseanlægget, hvis du bor i en etageejendom.
Når én i husstanden er tilmeldt post til døren, vil al adresseret post til husstanden blive leveret til døren.
Hvem kan søge om post til døren?
Du kan søge om levering af post til egen dør, hvis du på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer er ude af stand til selv at hente post i brevkasse ved skel eller brevkasseanlæg.
Hvordan vurderes ansøgningen?
Hvis du modtager hjælp i henhold til serviceloven eller sundhedsloven, vil Visitation Sundhed og Omsorg ud fra en samlet vurdering afgøre, om du er ude af stand til selv at hente din post. Afgørelsen er uafhængig af, om andre i din husstand kan hente post.
Hvis du ikke modtager hjælp i henhold til serviceloven eller sundhedsloven og i øvrigt ikke er kendt af kommunen, skal du dokumentere dit behov for post til døren. Det kan f.eks. være ved en lægeerklæring, som du selv betaler for.
Afmelding af post til døren
Hvis du vil afmelde post til døren, skal du kontakte Visitation Sundhed og Omsorg.
Kontakt
Visitation Sundhed og Omsorg - Hjælpemidler og boligændringer
8800 Viborg
Træffes bedst tid | 08.00 - 12.00 |
Efter kl. 12.00 viderestilles opkaldet til Visitationens hovednummer. |