Hvem kan få dækket merudgifter?
Du kan få dækket merudgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psykisk handicap, hvis:
- Du er mellem 18 år og folkepensionsalderen
- Har udsat/opsat din folkepension
- Du får invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, kan du ikke få ydelser efter servicelovens §100, medmindre du får kontant tilskud efter servicelovens §95 eller borgerstyret personlig assistance efter §96.
Varig nedsat funktionsevne
Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du skal have nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse:
- Hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse
- Som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger
Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Du kan få dækket dine nødvendige merudgifter uanset din boform, dvs. også selv om du f.eks. bor i bofællesskab eller i botilbud.
Kontakt
Socialafdelingen
8800 Viborg
Telefontid | |
Mandag - onsdag | 08.00 - 15.30 |
Torsdag | 08.00 - 17.00 |
Fredag | 08.00 - 13.30 |
Sagsbehandlerne træffes bedst | |
Mandag - fredag | 08.30 - 09.30 |