Hvis du downloader kørekort-appen, får du mulighed for at have kørekortet med på mobilen. Appen er et frivilligt supplement til det fysiske kørekort og fungerer som et gyldigt kørekort.
Med appen kan du:
- dokumentere, at du har et kørekort
- fremvise kørekort på mobilen de steder, hvor du ellers plejer at bruge dit kørekort, fx som legitimation
Appen kan udelukkende bruges i Danmark. I udlandet kræves et fysisk kørekort.
Kørekort-appen som legitimation
Kørekort-appen er gyldig som legitimation på lige fod med det fysiske kørekort. Du kan altså bruge appen som legitimation ved udstedelse af fx MitID eller pas.
Sådan kommer du i gang
Hent appen i Appstore eller Google Play. Når du har downloadet appen, skal du bruge dit pas og MitID for at færdiggøre installationen.
Se trin-for-trin-guide (pdf) her.
Får du brug for hjælp kan du kontakte supporten på
Tlf.: 7010 1881
Mail: 1881@borger.dk
Telefontid:
Mandag-torsdag: kl. 8.00-20.00
Fredag: kl. 8:00-18:00
FAQ
Du kan kun oprette et digital kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort.
Du skal enten have
- en Android-telefon, der kører 8,0 Android Oreo eller nyere
Telefonen skal være udstyret med NFC og må ikke være rooted
eller - en iPhone 7 eller nyere, der kører på iOS 13.2 eller nyere
Telefonen må ikke være jailbroken
Kørekort-appen kan ikke anvendes, hvis batteriet er fladt eller skærmen er ødelagt.
Det er dit ansvar at kunne fremvise et gyldigt bevis.
For at vi kan scanne QR-koden på appen, skal din telefon have forbindelse til internettet. Er der ingen forbindelse, er det tydeligt at se i appen.
Prøv at skabe forbindelse til internettet ved at slå mobildata til eller slå flytilstand fra.
Det gør du under indstillinger eller i kontrolcentret på telefonen.
Får du dit kørekort fornyet, skal du installere kørekort-appen igen.
Det vil fremgå tydeligt på appen, hvis kørekortet ikke er gyldigt.