Projekt og proces
Viborg Kommune har i 2020 gennemført et vandløbsrestaureringsprojekt i Grundel Bæk ved Rindsholm.
I 2014-2015 lavede Viborg Kommune en forundersøgelse af muligheden for at løse faunapassagemæssige problemer i Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug, hvor opstemningen i vandløbet forhindrer fiskepassage.
Forundersøgelsen viste, at der var gode muligheder for at forbedre passagemuligheder for fisk og anden vandløbsfauna ved at etablere et vandløbsforløb (omløbsstryg) uden om dambrugsanlægget.
Se kort, der viser placering af spærringen i Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug, herunder.
Projektet bestod i at anlægge et nyt slynget forløb af Grundel Bæk uden om dambrugsanlægget.
Projektet - både forundersøgelsen og realiseringen - blev gennemført med støtte fra EU (Den Europæiske Hav- og Fiskerifond) om Miljø- og Fødevareministeriet.