You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Viborg Søndersø - en af Viborgs to bynære søer

Viborg Søndersø er den sydligste af Viborgs to bynære søer Nørresø og Søndersø.

Viborg Søndersø er den sydligste af Viborg-søerne, der ligger midt i Viborg by. Søen ejes af Viborg Kommune.

Oplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, cirka 60%, mens cirka 27% af oplandet udgøres af bymæssig bebyggelse. Omkring Søndersø findes der sønær bymæssig bebyggelse langs søens vestligste bred.

Viborg Søndersø modtager vand fra Nørresø via underføringen ved Randersvej. Vandet løber fra Søndersø via Søndermølle Å til Nørreåen og herfra videre til Gudenåen.

Viborg-søerne er dannet under sidste istid, for ca. 15.000 år siden. Søerne ligger i en tunneldal, der går fra Mariager fjord til gletcherporten ved isens hovedopholdslinje ved Hald Sø.

De første tegn på tættere bebyggelse som forstadie til Viborg by stammer fra år 800. Søerne var på det tidspunkt delt af et vadested, der lå lidt syd for den nuværende Randersvej. I 1313 blev vandstanden hævet ca. 2 meter, så søerne blev til én stor sø. Hævningen af vandstanden blev foretaget på initiativ af Kong Erik Menved og Viborg-bispen.

Kongen ønskede en stabil vandstand i voldgraven ved det nyopførte borganlæg, nu kaldet Borgvold. Også bispen var interesseret i at hæve vandstanden, idet kirken drev en vandmølle ved udløbet fra Søndersø. Ved hævning af vandstanden kunne møllen få en betydelig større kapacitet. Den store sø blev først endelig delt i to søer igen, da den nye Randersvej fik sit nuværende forløb hen over dæmningen i 1850-erne.

I statens vandområdeplaner 2015-2021 er søens målsætning "God økologisk og kemisk tilstand" - det vil sige en tilstand som giver gode levevilkår for områdets dyre- og planteliv.

Staten undersøger regelmæssigt søens tilstand ved at udtage vandprøver, undersøge fiskebestanden, vandplanternes udbredelse m.v. Målopfyldelse vurderes ud fra undersøgelsesresultaterne for en række såkaldte kvalitetselementer, herunder bl.a. indholdet af klorofyl i vandet.

Ifølge vandområdeplanerne er målsætningen for søen ikke opfyldt. Søens tilstand er "Ringe økologisk tilstand".

For yderligere information henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside om vandområdeplanerne.

Du kan læse rapporten 'Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005' her - eksternt link til DCE).

Viborg Amt undersøgte i august 2006, hvilke undervandsplanter der gror i Viborg Søndersø. Du kan læse om resultaterne i rapporten'Vegetationen i Viborg Søndersø 2006' (pdf - 6,7 MB).

Der må sejles på søen hele året og døgnet rundt.

Viborg Kommune udlejer bådepladser på Viborg Søerne - kontakt Borgerservice.

Kontakt

Natur og Vand

87 87 55 31
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer