Intro og seneste nyt
Tilskudsordningen kan søges af kommuner, lodsejere og fonde og skal ud over CO2-reduktion understøtte natur-, vandmiljø- og øvrige klimaformål.
Klima-lavbundsordningen er baseret på frivillighed. Lodsejerne tilbydes en engangskompensation baseret på tidligere arealanvendelse.
Du kan læse mere om tilskudsmuligheder på Miljøstyrelsens hjemmeside (eksternt link).
Formål, virkemåde og effekt
Ordningens primære formål er udtag af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Projekterne skal ud over CO2-reduktion understøtte natur-, vandmiljø- og øvrige klimaformål.
Store projekter med høj andel af kulstofrig jord prioriteres højt – projekter, hvor der gennem ydelsesordningen Multifunktionel Jordfordeling kan opnås større sammenhæng mellem arealer og synergi med andre natur- og miljøindsatser prioriteres dog højest.
Dette betyder, at tilskudsordningen har et bredt perspektiv og fokuserer på synergi i udtagningen af lavbundsjorder. Synergi er rettet mod vandrammedirektivet, fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet, biodiversitet, beskyttede naturtyper, rent drikkevand, friluftsliv, økologisklandbrug og klimatilpasning.
Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved, at vandstanden hæves, og at dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.
Når driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.
Kompensation til lodsejere
Lodsejere, som indgår i klima-lavbundsprojekter, kompenseres med en engangskompensation baseret på tidligere arealanvendelse. Kompensationen dækker det værditab, der opstår, når arealer ekstensiveres og vådlægges og ikke længere drives med f.eks. afgrøder, gødskning, jordbearbejdning og/eller sprøjtning.
Du kan læse mere om ordningen her (eksternt link til Miljøstyrelsen).
Finansiering
Klima-lavbundsordningen er 100% nationalt finansieret.