Sikkerhedsstillelse ved familiesammenføring
Ønsker du at søge familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, skal du, der bor i Danmark, som hovedregel stille en økonomisk sikkerhed over for kommunen. Hvis den familiesammenførte ægtefælle får udbetalt ydelser efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik, bliver ydelserne trukket i sikkerhedsstillelsen, og der bliver lavet en indberetning til Udlændingestyrelsen..
Det er udlændingestyrelsen, der anmoder om, at der bliver stillet sikkerhed. Når du har søgt familiesammenføring hos Udlændingestyrelsen, sender de dig et brev med de dokumenter, som du skal have udfyldt i banken. Når du har udfyldt papirerne, skal du henvende dig til Viborg Kommune med henblik på godkendelse af sikkerhedsstillelsen (pantsætningserklæring eller anfordringsgaranti).
Vi kan hjælpe dig med følgende situationer
Danskprøve på A1/A2-niveau eller prøve i dansk 1,2 og 3.
Tillæg til sikkerhedsstillelsen - vejledning og godkendelse.
Flytter den udenlandske ægtefælle fra Viborg Kommune, sendes sikkerhedsstillelsen til den nye bopælskommune.
Flytter den udenlandske ægtefælle til Viborg Kommune, rekvirerer vi sikkerhedsstillelsen fra den tidligere bopælskommune.
Vi godkender sikkerhedsstillelsen fra ny bank, førend vi frigiver sikkerhedsstillelsen fra gammel bank.
Vi godkender ny sikkerhedstype.
Ved fx permanent opholdstilladelse, nyt opholdsgrundlag, inddragelse, udløbet opholdstilladelse samt behandling af sager ved skilsmisse og dødsfald skal der fremlægges dokumentation for disse. Det anbefales også at kontakte Udlændingestyrelsen.
Kontakt
Lone Maribo
Beskæftigelsesfaglig medarbejder
Jana Sasikumar
Beskæftigelsesfaglig medarbejder