Information om udbud
Viborg Kommune er underlagt mange regler når det drejer sig om udbud. Heriblandt er følgende nogle af de væsentligste:
Én juridisk enhed
Viborg Kommune er én juridisk enhed, hvilket betyder, at der ikke kan skelnes mellem enkelte afdelinger/institutioners indkøb, men det er kommunens samlede indkøb indenfor en kategori.
Tærskelværdier
Som følge af udbudsreglerne er Viborg Kommune forpligtet til at udbyde varer og tjenesteydelser, hvis kommunens samlede indkøb indenfor en kategori overstiger 1,6 mio. kr. ekskl. moms over 4 år.
Ligebehandling og gennemsigtighed
I forbindelse med udbud er kommunen forpligtiget til at sikre ligebehandling og gennemsigtighed i forhold til leverandørerne, og det er ikke lovligt at forfordele f.eks. pga. lokale interesser.
Alle EU-udbud skal annonceres på TED-databasen.
Viborg Kommune annoncerer alle udbud på viborg.dk/udbud.
Viborg Kommune annoncerer som udgangspunkt via udbudssystemet Comdia, hvor alle interesserede leverandører kan melde deres interesse på et givent udbud. Viborg Kommune er medlem af Jysk fællesindkøb og deltager i flere udbud gennemført af Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).
Hvis du ønsker at modtage en mail, når Viborg Kommune annoncerer et udbud, kan du abonnere på siden, ved nederst at trykke "Abonnér".
Videoer om udbudsprocessen
Kontaktoplysninger
Udbud og Indkøb
8800 Viborg
Kontakt Udbud og Indkøb | Telefontider |
---|---|
Mandag-onsdag | Kl. 8.00 -15.30 |
Torsdag | Kl. 8.00-17.00 |
Fredag | Kl. 8.00-13.30 |