Ansøgningsfristen var den 30. september 2024. Vi skriver her på siden når puljen for 2025 kan søges.
Vejledning og ansøgning
Ejeren kan søge om støtte til renovering.
Forsamlingshuse kan også søge puljen.
- at styrke bygningers vedligeholdelse i kommunens mindre byer/landsbyer
- at de mindre byer/landsbyer fortsat er attraktive at bo i eller flytte til.
- at bygningerne fremstår ordentlige og pæne.
- at styrke bygningers oprindelige udseende og stedets historiske bygningskultur.
- at fastholde sammenhængende bebyggelser i de mindre byer/landsbyerne.
- at bygninger uden for de mindre byers/landsbyers afgrænsning i særlige tilfælde kan opnå støtte, såfremt disse ejendomme er beliggende ved en landsbys afgrænsning.
- Bygningen skal være opført før 1960.
- For at komme i betragtning, prioriteres det, at bygningerne ligger i en mindre by eller grænser op til denne.
- Bygningen skal for at komme i betragtning benyttes til bolig, blandede bolig og erhverv eller
forsamlingshus. - Der gives kun støtte til bygningers klimaskærm (tag og facader) efter Byfornyelseslovens
bestemmelser - og efter princippet ”hjælp til selvhjælp” (støtten er ikke på 100%). - Der gives ikke støtte til almindelig løbende vedligeholdelser.
- Bygningen skal have en fremtrædende beliggenhed i byen/landsbyen (f.eks. ved hovedgaden, kirken, hallen, skolen m.v.)
- Bygningsrenoveringen skal ske i respekt for bygningernes oprindelige udseende og arkitektur.
- Skæmmende boliger tæt på en landsbyafgrænsning, og som i øvrigt opfylder kriterierne kan i særlige tilfælde opnå renoveringsstøtte.
Nedenstående punkter er i overensstemmelse med Byfornyelsesloven og dennes vejledning.
- Tage, herunder tagrender, kviste og tårne.
- Ydermure, herunder eventuelle facade udsmykninger og arkitektoniske detaljer.
- Vinduer, som passer til husets arkitektur.
- Døre og porte. - Nye døre skal i udseende passe til bygningens alder og arkitektur.
- Karnapper, altaner, verandaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning.
- Fundamenter, herunder kældernedgange.
- Indgangspartier, herunder udvendige trapper.
Lovgivningen giver mulighed for støtte på op til 50%, men støtten vurderes i hvert enkelt tilfælde – alt efter projektets økonomiske omfang. Erfaringsmæssigt ligger den tildelte støtte i Viborg Kommune på mellem 15-40%. Dog kan beløbet hæves til op til 75 %, hvis der er tale om særlige bevaringsværdige bygninger.
Sådan beregnes støtten
Støtten beregnes på baggrund af et tilbud på de bygningsarbejder, der søges støtte til, og tilbuddet skal vedlægges ansøgningen. Støtten kan ikke efterfølgende forhøjes, selvom de faktiske udgifter måtte overstige det beløb, der er angivet i ansøgningen.
Sådan gives støtten
Støtten gives som et kontant (skattefrit) tilskud til de samlede støtteberettigede udgifter, der er forbundet med istandsættelse. Du forestår selv de løbende udgifter, da støtten først kan udbetales efter projektets færdiggørelse.
Ansøgningen skal sendes via den elektroniske ansøgningsformular i den lysegrønne boks under overskriften selvbetjening.
Før du begynder at udfylde ansøgningen, anbefaler vi at du åbner denne pdf-fil:
Indhold af ansøgningsskema (pdf), som er en kopi af den elektroniske ansøgningsformular, så du kan danne dig et indtryk af, hvad der kræves for at udfylde ansøgningen.