You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Indhentning af børneattest

Alle foreninger og aftenskoler, der har ansatte, som skal færdes eller have direkte kontakt med børn under 15 år, skal indhente en børneattest på de ansatte.

Foreninger og aftenskolers pligt

Siden 2005 har foreninger hentet børneattester på deres ansatte, der har direkte kontakt med børn under 15 år. Siden 2012 har dette også været gældende for ansatte, der færdes blandt børn under 15 år.

Ifølge Folkeoplysningsloven skal alle foreninger og aftenskoler, der har ansatte (med eller uden løn), som skal færdes eller have direkte kontakt med børn under 15 år, indhente en børneattest.

Derudover har alle foreninger og aftenskoler pligt til at afgive en erklæring om, at der indhentes børneattester på foreningens ledere/beskæftigede personer.

Denne erklæring skal indsendes til forvaltningen én gang årligt - også selvom foreningen ikke ansætter eller beskæftiger folk på det tidspunkt.

Vi gør opmærksom på, at vi IKKE skal have selve børneattesten, men blot erklæringen for indhentelse af børneattesten.

 

Digital børneattest

Siden den 1. november 2014 har det været et lovkrav, at børneattesterne skal indhentes digitalt. Det er derfor ikke længere muligt at indhente børneattester i papirform.

Du kan læse mere om den digitale børneattest på Politiets hjemmeside, hvor de svarer på en række spørgsmål om børneattester. Derudover har du også mulighed for at bestille en børneattest.

Kontakt

Idræt og Folkeoplysning

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg