Viborg Kommune er en aktiv del af Business Region Aarhus. Samarbejdet består af 12 østjyske kommuner, som samarbejder om at skabe vækst og arbejdspladser i landets største vækstområde udenfor hovedstadsområdet.
I Business Region Aarhus samarbejder kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner om at skabe optimale rammer for og udvikling af erhverv, uddannelser, kvalificeret arbejdskraft, bedre infrastruktur og investeringer.