You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Miljøvurdering af konkrete projekter

Forud for visse anlægsprojekter , skal kommunen vurdere anlæggets påvirkning på miljøet i en såkaldt miljøkonsekvensvurdering (tidligere Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVM).

Formål

Formålet med miljøkonsekvensvurderingen er tidligt at få belyst konsekvensen for mennesker og miljø. Herved kan projektet tilpasses, så færrest muligt miljømæssige problemer opstår. Processen indebærer inddragelse af offentligheden.

Hvilke anlægsprojekter kræver en miljøkonsekvensvurdering?

Nogle typer af nye anlægsprojekter eller væsentlige ændringer ved bestående anlæg kræver automatisk miljøvurdering. Det gælder de anlæg, der er nævnt i bilag 1 i Miljøvurderingsloven.

Screening for miljøvurdering

Ved andre typer af anlægsprojekter skal der i første omgang laves en vurdering af, om der skal laves en miljøkonsekvensvurdering. Denne vurdering kaldes en screening. De type af anlægsprojekter, der skal screenes, fremgår af bilag 2 i miljøvurderingsloven.

På baggrund af screeningen af type, dimension og placering afgør kommunen, om anlægsprojektet kan antages at få en væsentlig virkning på miljøet.

Digital ansøgning

Du skal udfylde et ansøgningsskema og sende det digitalt til Viborg Kommune for at få kommunens afgørelse af , om det kræver miljøvurdering at etablere et anlæg omfattet af bilag 2 i miljøvurderingsloven.

For en række projekter er der krav om, at det sker via den digitale selvbetjening, Byg og Miljø. Kravene til indsendelse af ansøgning og ansøgningsskemaet fremgår af kapitel 3 miljøvurderingsbekendtgørelsens og bekendtgørelsens bilag 1.

Link til Miljøstyrelsens side om miljøvurdering af konkrete projekter med link til obligatorisk ansøgningsskema. Udfyldt skema sendes til Viborg Kommune.

Kontakt

Teknik & Miljø - Strategi og Udvikling

87 87 86 01
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer