You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Tilladelse til husdyr

Etablering af et dyrehold kræver i de fleste tilfælde en anmeldelse og evt. tilladelse/godkendelse.

Tilladelse til husdyr

Tilladelse til husdyrproduktion tager udgangspunkt i produktionsarealet (PDF), dvs. de m² stald dyrene har til rådighed. 

Tidligere tog man udgangspunkt i antal dyr / antal dyrenheder (DE). Mark og stald er adskilt, så kun anlægget (staldene og gødningslagre) indgår i tilladelserne/godkendelserne.

Det er typen af husdyrbruget og størrelsen af staldenes produktionsareal, der har betydning for, hvilken anmeldelse, tilladelse eller godkendelse, som du skal søge om.

Du har et ’ikke-erhvervsmæssigt’ dyrehold, hvis du maksimalt har følgende antal:

Ikke erhvervsmæssige dyrehold skal ikke anmeldes eller have tilladelse af kommunen.

Hvis du har et blandet dyrehold, så bør du kontakte kommunen for at afgøre, om dyreholdet er erhvervsmæssigt, og derved skal anmeldes.

Hvis du vil have hobbydyr i byområder eller i nærheden af byområder, så bør du kontakte kommunen inden du anskaffer dyrene. Endvidere kan du læse mere her.

Små dyrehold har mindre end:  

  • 100 m² produktionsareal generelt
  • 175 m² produktionsareal, til ammekvæg, heste, geder eller får på dybstrøelse
  • 200 m² produktionsareal, kun til heste.
  • 300 m² produktionsareal*, til ammekvæg på dybstrøelse, heste, geder eller får, som kun er på stald fra den 1. oktober til den 15. maj (vinteropstaldning).

Produktionsareal kan du læse om her (pdf)

Små dyrehold skal anmeldes til kommunen

Hvis du vil etablere, udvide eller ændre et lille dyrehold på en landbrugsejendom, så skal du anmelde det til kommunen. Du skal anmelde ved indsendelse af dette skema.

Sagsbehandlingstid

Hvis du ikke hører fra os inden to uger fra modtagelsen af anmeldelsen, så er anmeldelsen accepteret. Har Viborg Kommune forinden gjort indsigelse, må etableringen, udvidelsen eller ændringen først påbegyndes, når Viborg Kommune har meddelt afgørelse herom.

Mellemstore husdyrbrug har:

  • < 750 stipladser til søer
  • < 2.000 stipladser til slagtesvin
  • < 40.000 stipladser til fjerkræ
  • udledning af mindre end 3.500 kg ammoniak-N

Mellemstore husdyrbrug skal søge om tilladelse

Du skal søge om tilladelse til husdyrbruget, hvis du udvider eller ændrer på stalde, haller, gødningsopbevaringsanlæg eller lignende. Du skal søge via Husdyrgodkendelse.dk.

Sagsbehandlingstid

Optil 90 dage  

Store husdyrbrug er:

  • > 750 stipladser til søer
  • > 2.000 stipladser til slagtesvin
  • > 40.000 stipladser til fjerkræ
  • udledning af mere end 3.500 kg ammoniak-N pr. år

Store husdyrbrug skal søge om miljøgodkendelse

Du skal søge om godkendelse til husdyrbruget, hvis du udvider eller ændrer på stalde, haller, gødningsopbevaringsanlæg eller lignende. Du skal søge via Husdyrgodkendelse.dk.

Miljø

87 87 56 09
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer