You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Facadeændring

Nogle bygninger er omfattet af bestemmelser om hvordan facaden skal se ud

Arkitekturen skal respekteres

Hvis du vil ændre en husfacade, skal husets arkitektur respekteres. Der skal tages hensyn til helhedsvirkningen i forbindelse med omgivelserne. Bygge- og brandmæssige krav skal overholdes.

Der kan være bestemmelser i tinglyste servitutter, lokalplan eller byplanvedtægt, der stiller krav til bygningers ydre fremtræden.

Facadeændring kan desuden kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 15, 18 eller 50, hvis det er 

  • inden for strandbeskyttelseslinjen
  • inden for 100 meter fra en gravhøj
  • på et areal med en tinglyst fredning.

Bevaringsværdige bygninger

Vi har et Kommuneatlas over Viborg, som udpeger nogle bygninger i kommunen som bevaringsværdige i forskellige kategorier. Hvis din ejendom er udpeget som bevaringsværdig, vil det altid være en god idé at rette henvendelse til byggesagsafdelingen for at få råd og vejledning til, hvilke hensyn du bør tage.

En del af Viborgs midtby ligger indenfor "Bevaringsplan Viborg, 1972". I den plan kan du orientere dig om bevaringsværdige bygninger i midtbyen.

Oplysning om bevaringsværdi m.m. til bevaringsværdige og fredede bygninger kan også hentes via Kultur-styrelsens hjemmeside.

Énfamiliehuse

Ændring af facaden kræver ikke tilladelse, medmindre huset er udpeget som bevaringsværdig bygning i en lokalplan.

Rækkehuse

Ændring af facaden kræver i de fleste tilfælde tilladelse, da bebyggelserne ofte er omfattet af bestemmelser om bevarelse af bebyggelsens ensartethed.

Etageboliger og erhvervsbyggeri

Ændringer af facader kan kræve tilladelse, hvis ændringerne omfatter der bærende konstruktioner og/eller flytning af facade.

Byggeri

87 87 52 52
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer

Telefonen er åben: 

Mandag - onsdag:

 9.00 - 14.00

Torsdag:

 9.00 - 17.00

Fredag:

 9.00 - 13.00