TOPI - tidlig opsporing og indsats

TOPI står for "tidlig opsporing og indsats", og er en fælles systematik i Børn & Unge.
Vi anvender redskabet i vores vurdering af børn og unges trivsel. Det skal sikre, at vi kan lave en rettidig indsats ved at tilrettelægge den pædagogiske praksis, så den understøtter alle børn og unges trivsel, læring og udvikling.

TOPI er ikke en facitliste. Det er et refleksionsværktøj til at opspore de første tegn på forandringer i barnet og den unges trivsel.

Formålet med trivselsundersøgelsen er at understøtte sundhedsplejersker, pædagogisk personale og lærere i at opspore de første små tegn på forandringer i trivslen hos et barn eller ung.

Vi ved fra forskning, at jo tidligere vi opdager disse tegn, jo større chance er der for, at vi kan hjælpe barnet og den unge til øget trivsel. Samtidig kan vi undgå mere indgribende indsatser på et senere tidspunkt.

Redskabet anvendes to gange årligt: I det tidlige forår og efterår.

Konkret gennemgår fagpersoner alle børn og unges trivsel. Her vurderes det. om der er brug for et øget fokus på trivslen i børne- og læringsmiljøet.

Når vi undersøger trivslen, ser vi efter tegn på

• færdigheder og kompetencer i sociale sammenhænge
• om alle får tryghed og omsorg fra voksne
• om alle er aktive og ligeværdige deltagere i sunde fællesskaber
• om alle har en positiv selvfølelse.

Igennem redskabet placerer fagpersonen barnet eller den unge i henholdsvis grøn, gul eller rød position.

• Grøn position: Trivsel
• Gul position: Øget opmærksomhed
• Rød position: Bekymring

De tre positioner anviser, hvor der er behov for at udvikle børne- og læringsmiljøerne, så alle børn og unge kan udvikle sig og trives gennem aktiv deltagelse i sunde fællesskaber.

Vi arbejder med TOPI i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, SFO'er og klubber.

I vores professionelle arbejde har vi først og fremmest fokus på at styrke og udvikle fællesskaber frem for et individorienteret fokus.

Det betyder,

• at handleplaner ofte laves på gruppeniveau: Det er læringsmiljøerne, som skal tilpasses børnene eller de unge og ikke omvendt.
• at handleplanerne altid tager afsæt i vores fælles fire syn: Børnesyn – Forældresyn – Læringssyn – Samarbejdssyn.

Forældresamarbejde

I er de vigtigste mennesker i jeres barn eller unges liv, og vi ved, at børn og unge lykkes bedst, når de voksne omkring dem tager ansvar og samskaber.

Derfor vil I være centrale aktører i den øget opmærksomhed på at skabe god trivsel for jeres barn/ung og for børnefællesskaberne/klassen.

Konkret betyder det,

• at I inddrages i et aktivt samarbejde i dagplejen, børnehusene eller skolen, SFO og klub. Her vil vi være undersøgende på, hvordan vi i fællesskab styrker barnets eller den unges trivsel.
• at vi samarbejder om børnegruppens eller klassens trivsel gennem konkrete fælles indsatser.

For at sikre at alle børn får en god opstart og modtagelse, når de begynder i et dagtilbud eller skole og evt. SFO, har vi udviklet en fælles overgangsmodel med fælles procedurer og et overgangsskema.

Formålet er at dele vigtig og relevant viden, som kan styrke den gode overgang fra fx hjemmet til vuggestuen, og give et første kendskab til barnet.

Vi anvender overgangsmodellen og overgangsskemaet, hver gang et barn skifter fra:

• sundhedsplejen til dagpleje og vuggestue
• dagpleje og vuggestue til børnehave
• børnehave til skole og SFO.

Overgangsmodellen beskriver rammen for, hvordan samarbejdet skal foregå mellem de voksne ved barnets overgang fra et sted til det næste.

I dialog med fagpersonalet udfylder I et overgangsskema. Her stilles der spørgsmål som fx

• Beskriv barnets interesser og ressourcer
• Beskriv kort særlige opmærksomhedspunkter i forhold til overgangen

Overgangsskemaet følger barnet. I inviteres til en overgangssamtale, hvor I og fagpersonalet kan uddybe besvarelserne.