Er du bekymret for dit barns trivsel, skal du gå i dialog med dit barns sundhedsplejerske, kontaktpædagog, dagplejer eller kontaktlæreren/klasselæreren i dit barns klasse.
Hvis de vurderer, at der er behov for yderligere, tager de kontakt til Pædagogisk Praksis og Læring (PPL).
PPL er et videnscenter med følgende faggrupper:
- Fysio- og ergoterapeuter
- Psykologer
- Læringskonsulenter
- Logopæder og hørekonsulenter
Medarbejderne i PPL understøtter lærere og medarbejdere i dagtilbud i deres arbejde med de enkelte børn og børnene i fællesskaberne. PPL har viden inden for følgende områder:
- indlæring
- trivsel
- adfærd
- tale/sprog
- hørelse
- motorik eller sansebearbejdning
Støtte til børn, der er i privat pasningsordning
For private pasningsordninger gælder, at I kan kontakte tilsynskonsulenten evt. gennem jeres børnepasser.