Overvejelser i forhold til ændre søvnrytme
- Hvad er jeres ønsker i forhold til søvn? Hvor er I nu og hvor vil I gerne hen?
- Hvor vigtig er ændringen for jer som familie? Er det jeres eller omgivelsernes ønske?
- Hvordan er barnets søvnmiljø? (Et trygt sted, indeklima, seng, dyne, pude, madras, skærmtid)
- Hvordan trives jeres barn generelt? (mad, bevægelse, samvær)
- Hvordan kan I som forældre finde overskud i hverdagen til at hjælpe barnet til en bedre søvn?
- Hvordan støtter I hinanden, når det bliver svært?
- Hvor er det lykkedes for jer at skabe forandringer i andre situationer? Kan den erfaring bruges nu?
Husk også...
Alle bliver en bedre udgave af sig selv, når vi får tilstrækkeligt med søvn. Derfor er målet, at flest mulige i familien sover bedst muligt. Når I vi ændre på jeres barns søvn, så husk:
- Har barnet optræk til sygdom, så lad barnet blive rask, før der startes med ændringer (ører, tænder, maveproblemer, mm.).
- Der er ikke en løsning, der virker for alle.
- Forandring i barnets søvn kræver en fælles plan og tæt samarbejde mellem forældrene og evt. dagtilbud.
- Ændringer af søvnmønstre kræver tid, tålmodighed og accept af de følelser, der kan være svære at være i for både jer som forældre og jeres barn.
- Man kan aldrig se isoleret på søvn. En god søvn er betinget af, at barnet har fået opfyldt behovet for fysisk, kærlig og nærværende kontakt samt tilstrækkelig mad og bevægelse i løbet af dagen.
Vi står klar til at hjælpe
Har I som forældre behov for yderligere sparring/vejledning, kan I kontakte jeres dagtilbud eller sundhedsplejen.
Vi kan hjælpe med at:
- give overblik over barnets døgn i forhold til søvn, mad, samvær og bevægelse
- vejlede i forhold til, hvilke putteritualer der kan passe til jeres familie
- skabe en fælles plan.
Anbefalet litteratur
- Bihlet, S. D (2022) Tryg søvn. 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal
- Hansen, H. L (2020). Helens bog om Børn og Søvn – Sådan får du dit barn til at sove. Gads Forlag 2. udgave
- Sundhedsstyrelsen (2021). Sunde Børn. Sundhedsstyrelsen