Behandling af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om barnet:
- kontaktoplysninger
- cpr-nummer
- helbredsoplysninger af fysisk og psykisk karakter
- familiære forhold og pårørende
- motoriske, sproglige og faglige færdigheder
- kompetencer relateret til læreplanstemaer, fravær og ferie, relationer og samarbejde.
Kommunen har efter dagtilbudsloven pligt til at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem dagtilbud. Kommunen skal også skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.
For at varetage denne opgave behandler vi personoplysninger om barnet og dig.
I Viborg Kommune er det besluttet, at alle dagtilbud skal arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse med udgangspunkt i den pædagogisk læreplan og ved brug af IT-systemer, hvor der udarbejdes individuelle sprogvurderinger, overgangsbeskrivelser, fokuspunkter og trivselsvurderinger jf. Viborg Kommunes arbejde med TOPI.
Hvor henter vi oplysninger fra?
Diverse oplysninger indgår i overordnet ledelsesinformation og anvendes i anonymiseret form til statistik.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine og dit barns personoplysninger følger af dagtilbudsloven.
Vi henter personoplysninger fra folkeregistret, forældre/værge/samboende, fagligt personale knyttet til barnets dagtilbud samt tidligere dagtilbud.
Hvem videregiver vi oplysninger til?
Vi videregiver oplysninger til:
- Kommunens sundhedspleje
- Kommunale dagtilbud ved overgang
- Kommunens folkeskoler og SFO'er ved overgang
- Danmarks Statistik
- Anonymiseret data til forskningsinstitutioner
- Børne- og Undervisningsministeriet
Efter omstændighederne, kan oplysninger også gives videre til:
- PPL; Pædagogisk Praksis og Læring
- Politiet
- Hjemkommunen, hvis barnet er hjemhørende i anden kommune
- Læge eller skadestue
- Taxi eller busselskaber i forbindelse med særlig befordring
Sådan gemmer vi oplysningerne
Barnets/dine informationer gemmes i forskellige administrative og pædagogiske it-systemer og digitale tjenester hos eksterne leverandører, som Viborg Kommune har indgået en databehandleraftale med.
Indholdet i IT-systemerne, hvor der udarbejdes vurderinger og profiler, gemmes i arkiv i fem år ved overgang til et andet dagtilbud eller skole.
Dokumenter, der relaterer til dagtilbuddets notat- og journalpligt, gemmes i fem år efter barnet har afsluttet dagtilbudsforløb i Viborg Kommune. Visse sagsdokumenter overføres herefter til Rigsarkivet jf. arkivloven.
Dine rettigheder jf. Databeskyttelsesloven
- Du har ret til at se de oplysninger, vi behandler om dig og dit barn
- Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har om dig og dit barn
- Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig og dit barn rettet
- Du kan i sjældne tilfælde have ret til at få slettet oplysninger om dig og dit barn, inden vores normale slettefrist indtræder
- Du har i visse tilfælde ret til at få behandling af dine og dit barns personoplysninger begrænset
- Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med vores behandling af dine og dit barns personoplysninger. Se mere på datatilsynet.dk