You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Kjællinghøl-turen ved Gudenåen ved Bjerringbro

Kjællinghøl-turen er en rekreativ rundtur mellem Bjerringbro og Kjællinghøl via den nye Kjællinghøl-bro.

Kjællinghøl-turen ved Gudenåen ved Bjerringbro

Kjællinghøl-turen er en rekreativ rundtur mellem Bjerringbro og Kjællinghøl.

Kjællinghøl-turen blev genåbnet fredag den 18. december 2020 efter 2 års afspærring af Kjællinghøl-broen - se mere om den herunder.

Du kan nu igen tage turen til fods (5,7 km) eller på cykel (6,3 km). Du kan også forlænge gåturen til Kjællinghøl Voldsted længere mod øst (3,9 km). 

Flere P-pladser langs turen gør det muligt at opdele den i mindre bidder.

Historien om Kjællinghøl-broen

Den gamle Kjællinghøl-bro af træ styrtede pga. råd sammen 7. december 2019, og en ny bro af stål blev monteret den 2. december 2020.

Se historikken om broen herunder.

  • 14. juni 2012: Kjællinghøl-broen og Kjællinghøl-turen blev indviet. Broen blev etableret bl.a. som resultat af et grønt partnerskabsprojekt og var dengang Danmarks længste bro i rundtømmer.
  • 2016: En af de langsgående bærende vanger i broens underdel knækkede.
  • Efteråret 2018: En undersøgelse viste, at de bærende konstruktioner var så angrebet af råd, at den risikerede at styrte sammen, hvis den blev udsat for væsentlig ekstra belastning fra fx tungt vådt snedække.
  • 19. december 2018: På grund af risikoen for sammenstyrtning lukkede Viborg Kommune broen for al færdsel på broen og lukkede desuden for sejlads under broen.
  • April 2019: Forbuddet mod sejlads under broen blev ophævet, efter at der blev fjernet en del af broens dæk for at lette egenvægten.
  • Foråret 2019: En skønserklæring viste, at fejl og skader på broen havde nedsat dens styrke og bæreevne i en grad, der medførte risiko for, at den kunne styrte sammen, hvis den blev udsat for væsentlig ekstra belastning fra fx tungt vådt snedække.
  • Efteråret 2019. Skønserklæringen nævnte, at der var rådskader mange steder i de dele af konstruktionen, der var mulige at undersøge. Skaderne kunne ikke udbedres uden total udskiftning af konstruktionen til en med mere hensigtsmæssig udformning. Derfor blev det besluttet at tage broen ned.
  • Natten til lørdag den 7. december 2019: Broen styrtede sammen, inden den blev taget ned.
  • 16. december 2019: Broen blev trukket på land.
  • 2. december 2020: Den nye stålbro blev monteret.
  • 18. december 2020: Kjællinghøl-turen blev genåbnet.

Kontakt

Natur og Vand

87 87 55 31
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer