I 2024 deltog 21 byer i 19 løb
- 2. maj Hvam kl. 17-19
- 3. maj Kjeldbjerg kl. 17.30 – 19.30
- 8. maj Rødding kl. 17-19
- 13. maj Hammershøj kl. 17.30 – 19.30
- 14. maj Hald Ege kl. 17.30 – 19.30
- 15. maj Karup – Kølvrå kl. 17.30 – 19.30
- 16. maj Nr. Rind-Låstrup kl. 17.30 – 19.30
- 21. maj Ravnstrup kl. 17.30 – 19.30
- 22. maj Skals kl. 17.30 – 19.30
- 23. maj Vridsted kl. 17.30 – 19.30
- 24. maj Vejrumbro kl. 17-19
- 29. maj Rødkærsbro kl. 17.30 – 19.30
- 30. maj Ørum kl. 17.30 – 19.30
- 31. maj Tapdrup kl. 17.30 – 19.30
- 4. juni Mammen kl. 17.30 – 19.30
- 5. juni Løvel kl. 17-19
- 6. juni Vammen kl. 17.30 – 19.30
- 7. juni Knudby kl. 17.30 – 19.30
- 10. juni Sparkær kl. 17.30 – 19.30
3 vindere af Lokaldysten 2024
En ny metode til at beregne de deltagende byers resultat betød, at der lørdag den 22. juni blev kåret tre vindere af konkurrencen. De tre vinderbyer modtog alle en check på 5.000 kr. De øvrige byer modtog også en præmie for deres præstation.
- Mammen vandt (igen) prisen for flest tilbagelagte km ift. indbyggertal
- Knudby var den by, som havde øget sin præstation mest ift. sidste år
- Skals-borgerne tilbage flest kilometer i alt i de to timer løbet varede
De deltagende byer havde selv besluttet at indføre den nye måde at kåre vindere på for at øge sandsynligheden for flere forskellige vinderbyer.
Fakta om Lokaldysten
Koncept
Hver deltager samler kilometer ved at bevæge sig flest mulige omgange på ruterne i de 2 timer arrangementet varer. Der er en gå-, løbe- og cykelrute med forskellige distancer. Derfor handler det om, at få flest mulige borgere til at deltage, så der samlet kan tilbagelægges de længste distancer på ruterne.
Byernes samlede antal tilbagelagte kilometer sættes i forhold til antal indbyggere i byen. Antal cyklede kilometer halveres i optællingen for at undgå, at der kan være en fordel i at cykle. Den by der samlet har bevæget sig længst pr. indbygger vinder. Alle borgere kan deltage uanset alder og fysisk niveau. Alle landsbyer med over 200 indbyggere og under 3000 indbyggere kan deltage i konkurrencen.
I 2024 afprøver vi ny metode til kåring af vindere. Der findes en vinder inden for hver af tre kategorier. Den samme by kan kun vinde én kategori.
• den by der tilbagelægger flest km. pr. indbygger - som traditionelt
• den by der avancerer mest ift. sidste år, som Årets Længdespringer
• den by som samlet tilbagelægger flest kilometer, uden at sætte ift. indbyggertal
Beregning af resultat og præmier
På den årlige evaluering sammen med de lokale samarbejdspartnere fra deltagerbyerne besluttede vi fortsat at halvere antal cyklede kilometer i beregningen. Når du cykler, bevæger du dig hurtigere, end når du går/løber. Der skal med andre ord ikke være en fordel i at cykle frem for at gå/løbe.
Ruterne har forskellig længde, så det tager ca. lige lang tid at gennemføre en runde uanset, hvilken disciplin/rute man vælger. På den måde kan alle deltagere forventes i mål omkring kl. 19.30, hvor løbet slutter, og alle elastikker skal afleveres. Sidste runde skal påbegyndes senest kl. 19.15 fra start/mål-området.
Sammen med vores lokale samarbejdspartnere fra byerne har vi fra 2019 besluttet, at præmierne fordeles lidt anderledes, sådan at byens placering afspejles i præmiestørrelsen.
Historik
I foråret 2013 udviklede Kultur, Service & Events og foreninger i de to landsbyer Rødding og Ulbjerg et koncept for en lokal motionskonkurrence i forbindelse med Hærvejsløbet. Det blev en stor succes med deltagelse af halvdelen af borgerne i de to byer.
Deltagerbyerne fremhæver det som positive elementer, at alle borgere, uanset alder og fysisk niveau, kan deltage i konkurrencen, det sociale fællesskab, og at det er nemt for dem at planlægge og afvikle. I 2014 og 2015 deltog 8 byer. Antallet er steget med årene, og i 2023 deltog 17 byer.
Er du interesseret i at vide mere om Lokaldysten?
Susanne Bendtsen
Borgerguide og kulturmedarbejder