For første gang uddeler Viborg Kommune sin årlige arkitekturpris ved en offentlig begivenhed på Arkitekturens Dag, mandag den 7. oktober.
Arrangementet finder sted klokken 19.00 i Multisalen på Viborg Rådhus og er åbent for alle interesserede.
Borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, er vært for aftenen og står for den officielle afsløring af årets vinder af Viborg Kommunes Arkitekturpris.
- Arkitektur spiller en afgørende rolle for, hvordan vi oplever og bruger vores byer. Det er noget, der betyder noget for mange mennesker, hvilket vi tydeligt har mærket i Viborg de senere år, hvor der har været masser af debat om arkitektur. Derfor er jeg også glad for, at vi med arkitekturprisen kan hylde dem, der skaber smukke, funktionelle og bæredygtige rum, siger Ulrik Wilbek.
I atriet på Viborg Rådhus vil der være en særlig fotoudstilling, der fremhæver vinderne af arkitekturprisen gennem de sidste 10 år.
En udstilling, åbner allerede i ugen op til Arkitekturens Dag, så alle har mulighed for at opleve tidligere præmierede projekter.
Efter prisoverrækkelsen vil landskabsarkitekt Marianne Levinsen, der netop har vundet arkitektkonkurrencen for Domkirkekvarterets byrum, præsentere sit vinderprojekt.
Projektet vil sætte et markant præg på byens fremtidige udtryk og funktion.
Program for aftenen
Før kl. 19.00: Fotoudstilling i atriet med de seneste ti års vindere af Arkitekturens pris (kan ses fra ugen op til arrangementet).
Kl. 19.00-19.15: Bobler og let anretning.
Kl. 19.15-19.45: Velkomst og afsløring af vinderen af Arkitekturens pris 2024 ved borgmester Ulrik Wilbek.
Kl. 19.45-20.30: Præsentation af vinderprojektet for Domkirkekvarteret af landskabsarkitekt Marianne Levinsen.
Dato: Mandag den 7. oktober 2024, kl. 19.00-20.30
Sted: Multisalen, Viborg Rådhus, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
De nominerede til Arkitekturens Pris
”Den gule cykel” H.C. Andersens Vej 5c, 8800 Viborg
Lysningen, Overlund skole, Gl. Randersvej 35, 8800 Viborg
XL-byg, Overlund, Asmild Centervej 15, 8800 Viborg
Brofæstet, Viborg Baneby, Middagshøjvej 46A, 8800 Viborg
Banebyparken, Viborg Baneby, Hærvejen, 8800 Viborg
Boyesgade 3, 8800 Viborg
Yderligere oplysninger
Ulrik Wilbek, Borgmester
Tlf. 40 78 88 00 / mail: borgmester@viborg.dk