You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG
Pressemeddelelse fra 20.09.2024

Biblioteket tyvstartede på stor konference

Siden juni har Hovedbiblioteket i Viborg varmet om til den internationale cykel-konference, EURO-Velo, der åbner i Tinghallen i Viborg den 23. september

Siden juni har besøgende på Viborg Hovedbibliotek fået en forsmag på den store cykelkonference, EUROVELO.
Siden juni har besøgende på Viborg Hovedbibliotek fået en forsmag på den store cykelkonference, EUROVELO.

På konferencen mødes gæster fra hele Europa for at snakke om cykel-turisme, og om hvordan endnu flere europæere kan lokkes til at tage cyklen på ferie.

På Viborg Hovedbibliotek er der dog blevet ladet op til konferencen i flere måneder.

Siden juni er der i samarbejde med Cyklist-forbundet blevet sat fokus på lokale ruter som blandt andet Hærvejen, og besøgende har kunnet hente inspiration til at tage på kortere eller længere cykelture og cykelferier.

- Vi tilbød blandt andet gratis hærvejspas, og de blev revet væk af interesserede borgere, ligesom der også har været stor interesse for gratis rutekort til internationale cykelruter. Derudover har vi også haft en fotokonkurrence og undersøgelser af, hvorfor viborgenserne cykler. Generelt har lysten til at deltage været stor, fortæller læringsmedarbejder Charlotte Høj Søndergaard fra Viborg Bibliotekerne.

Sundt og sjovt

Udover inspiration til cykelture og cykelferier har biblioteket også haft fokus på cyklen som en sund og klimavenlig transportform for både børn og voksne.

Her har de besøgende også kunnet angive, hvorfor de cykler, og her har det store flertal peget på frisk luft som årsagen til, at de vælger cyklen.

- Det er jo ikke en stor videnskabelig undersøgelse, men det er spændende at blive lidt klogere på, hvorfor vores besøgende cykler, og generelt har rigtig mange været glade for at kunne bidrage til undersøgelsen, fortæller Charlotte Høj Søndergaard.

Markerer dagen

Udstillingen har helt fra begyndelsen været tænkt som en måde at bakke op om EURO-Velo på, og Viborg Hovedbibliotek markeres dagen med præmie-overrækkelsen i den konkurrence, der har været som en del af udstillingen.

Det sker klokken mandag den 23. september klokken 11.00, når Bjarne Sølager Kriegbaum fra Rolsted Cykler overrækker et gavekort på 500 kroner til vinderen.

Læs mere om EURO-Velo her

Yderligere oplysninger

Charlotte Høj Søndergaard,
Tlf. 41 71 90 36 / mail: chso@viborg.dk