Som social- og sundhedshjælper skaber du relationer med borgerne.
Din indsats gør en forskel hver dag, og du vil ofte komme tættere på borgerne end deres egne pårørende.
Uddannelsen giver dig både faglig og personlig udvikling samt mulighed for at specialisere dig gennem karriereudvikling og efteruddannelse.
Du får en aktiv hverdag, og samspillet med både borgere og kolleger skaber energi og arbejdsglæde, der giver masser af energi i hverdagen.
Information om uddannelsen
Læs mere om uddannelsens til social og- sundhedshjælper.
Din primære opgave er at støtte borgerne i det liv, de ønsker. Du arbejder med mennesker, som har brug for hjælp til at klare hverdagen. Opgaverne kan for eksempel være hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet.
Hjælp til at klare sig selv
I Viborg Kommune har vi fokus på at hjælpe borgerne til at klare hverdagen selvstændigt så lang tid som muligt. Det gør vi blandt andet via træning af daglige rutiner.
Du vil ofte få en tæt kontakt med dem, du hjælper og tale med borgeren om, hvad der er vigtigt i hans eller hendes liv.
Der er mange steder, du kan arbejde som social- og sundhedshjælper. Det kan fx være:
- På plejehjem
Her bor der mennesker, som har brug for hjælp døgnet rundt. - I hjemmeplejen
Her besøger du borgerne i deres private hjem og hjælper dem med der. - I dag- og aktivitetscentre
Her kommer borgere, der bor i eget hjem, for at deltage i forskellige aktiviteter i dagtimerne. - I private (vikar-)bureauer
Uanset hvor du arbejder, får du en arbejdsdag, hvor du har stor betydning for andre menneskers liv.
Uddannelsen består af:
- et grundforløb på en erhvervsskole, som varer 20 eller 40 uger
- et hovedforløb, der veksler mellem oplæringsperioder og skoleforløb.
Du afslutter uddannelsen med en eksamen og et uddannelsesbevis.
Se en oversigt over uddannelsens opbygning her.
Fag
På skolen undervises du blandt andet i:
- Social- og sundhedshjælperens rolle
- Mødet med borgeren
- Personlig hjælp, pleje og omsorg
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
Du skal også have fag som dansk og naturfag.
Oplæring
Under uddannelsen lærer du at udføre i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Det foregår på en arbejdsplads, så du vil opleve hurtigt at komme væk fra skolebænken og ud i virkeligheden.
Du lærer, hvordan du arbejder med borgere med fysiske og/eller psykiske lidelser. Både på uddannelsen og på arbejdspladsen er der fokus på sygepleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og hygiejne.
Du skal have bestået et grundforløb på en Social- og sundhedsskole for at starte på uddannelsen til social- og sundhedshjælper.
Se mere om adgangskrav til social- og sundhedshjælperuddannelsen her.
Du kan tage uddannelsen som social- og sundhedshjælper på Social- og sundhedsskolen i Skive og Viborg.
Du får løn under hele uddannelsen fra grundforløb til uddannelsens afslutning jf. FOA's overenskomst.
Over 25 år
Du kan søge løn som voksen elev, hvis du ved uddannelsens start er over 25 år gammel og har relevant erhvervserfaring.
Kontakt uddannelseskonsulenterne hvis du har spørgsmål.
Viborg Kommune ansætter social- og sundhedshjælperelever to gange om året.
Januar optag
Søg fra slutningen af august
Juni optag
Søg fra slutningen af januar
Vigtig viden om ansøgning
Når du vil søge ind som social- og sundhedsassistentelev, skal du søge to steder.
Når du bliver ansat som social- og sundhedshjælperelev i Viborg Kommune, får du en række fordele:
- Du bliver ansat på en uddannelsesaftale og får løn under hele uddannelsen.
- Du kommer hurtigt ud i arbejdslivet. Uddannelsen består af skole og oplæring og tager 14 måneder.
- Du bliver en del af en elevgruppe på uddannelsen og af et team af kolleger på tværs af faggrupper på arbejdspladsen. Her vil du få en vejleder, som er der for at støtte dig i din faglige og personlige udvikling.
- Du har mange muligheder for at videre- og efteruddanne dig, når du er færdiguddannet. Du kan f.eks. tage social- og sundhedsassistentuddannelsen på kortere tid. Mens du er i oplæring, får du også tilbudt kompetenceudvikling på jobbet.
Kontakt
Jytte Jakobsen
Uddannelseskonsulent