You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Vildere parker, skove og institutioner

Vi ændrer plejen på mange af de kommunale arealer, så hovedformål med driften er at skabe mere og bedre natur.

Vild natur foran Viborg Rådhus

Ved Rådhuset

Vi har lavet mere natur.

  • Forbedring af vandhullet og anlæg af store sten.
  • Etablering af kvasbunker, blomsterbede og frugttræer.
  • Ændret drift, så de vilde urter får mulighed for at blomstre hele sæsonen.
  • Fældning af træer, hvor de døde stammer får lov at ligge til gavn for insekter og padder.
  • Anlagt og slået stier.

Du er meget velkommen til at gå tur omkring Rådhuset og se det hele.

Baggrund

I efteråret 2021 startede vi en proces, hvor vi havde workshops med både borgere, driftsfolk og firmaet VILDSKAB – her fik vi en masse bud på indsatser for at få skabt bedre natur på arealerne omkring Rådhuset og Feltbanen.

Græsslåning ved Ulriksdal, Viborg

Drift af grønne arealer

Vi er i fuld gang med at omlægge driften af mange af vores grønne arealer. I efteråret blev græsset slået, opsamlet og kørt til Foulum Biogas-anlæg.

Den proces er til gavn for biodiversiteten; jorden bliver udpint og der kommer lys til jordbunden. Urter med mange forskellige blomster får bedre mulighed for at vokse frem i foråret - til gavn for bier og sommerfugle.

Trækroner sprængt væk for at skabe lys i skovbunden.

Toppen af træet er sprængt væk

Mere lys og liv i skovbunden i Undallslund Skov

Panseringeniørerne fra Skive har hjulpet os med at skabe bedre biodiversitet i Undallslund Skov ved at sprænge trækronen af 12 bøgetræer.

Sprængningen efterligner et lynnedslag. Når trækronen er væk, kommer der lys til bunden, så urter og nye træer kan spire. I stammen kan svampe, biller og fugle flytte ind. Kronerne får lov at blive liggende i skovbunden til gavn for smådyr.

Det gør vi i skovene

  • skaber flere skovarealer med biodiversitet som hoved-fokus
  • planter primært hjemmehørende arter, når der plantes nyt
  • arbejder for at lave flere arealer med skovgræsning
  • ”veteraniserer” træer – altså skaber mere dødt ved.

Det gør vi i parker og på grønne områder

  • ændrer hvornår og hvor tit vi slår udvalgte arealer
  • opsamler græsafklip - i 2021 blev der udpeget 27 ha. parkarealer, hvor der opsamles afklip
  • planter flere buske med hvide blomster - mange insekter er glade for det hvide
  • udlægger dødt ved og stenbunker
  • laver kvashegn
  • sår vilde blomster
  • sætter fuglekasser op.

Det gør vi på natur arealer

  • laver flere indhegnede arealer til afgræsning
  • bruger høslet med opsamling, så næring fjernes og der kommer lys til bunden
  • ser på muligheder for mere helårsgræsning
  • rydder tilgroede lysåbne arealer
  • genskaber vådområder på lavbundsjorde

Det gør vi i ved vej og byggemodningsgrunde

  • ændrer hvornår og hvor tit vi slår græs.

Det gør vi i vandløb

  • på udvalgte strækninger reducerer vi grødeskæring, udlægger grus, planter elletræer, genslynger og fjerner spærringer.

Kommunale arealer - dagtilbud, skoler plejehjem m.m.

Kontakt

Natur og Vand

87 87 55 31
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer