Såning af blomsterfrø

Vi samarbejder med Asmildkloster Landbrugsskole om såning af blomsterfrø. Vi giver frøene, og I betaler selv landbrugsskolen for jordbearbejdning og såning.

Jorden fræses og derefter bliver der sået en vild blomstereng-blanding med mange forskellige hjemmehørende arter med både ét- og flerårige urter.

I er også velkomne til at bruge en anden entreprenør / virksomhed eller selv stå for såningen. Her gælder selvfølgelig også, at kommunen giver frøene, og I selv betaler for selve jordbearbejdningen og såningen.

Ønsker I at lave andre vilde tiltag end blomsterstriber, så giver vi op til 50 % i tilskud til omkostningerne – uanset hvilken entreprenør I bruger til arbejdet.

Inden I anlægger et blomsterbed, er der flere ting I skal vide.

• Måske kan det gro af sig selv. Hav tålmodighed. Find ud af hvad der i forvejen – måske behøver I slet ikke så noget ud. I kan prøve at lade plænen gro, og se hvad der kommer, når I ikke slår græsset. Nogle gange er der en rigtig fin frøpulje i jorden med mange forskellige hjemmehørende arter – især hvis der aldrig har været gødet.
• Undersøg jordbunden og skyggegraden. I får aldrig en flot blomstereng, hvis der ikke er nogen sol og jorden er meget næringsrig. Så bør I vælge noget andet, der forbedrer biodiversiteten – f.eks. hjemmehørende træer eller buske.
• Den blanding vi benytter er Dansk Vildeng (uden græs) (dlf.dk). Den har mange forskellige arter, der blomstrer på forskellige tidspunkter af sæsonen. Det betyder, at der er mad i hele sæsonen og ikke kun i højsommeren.
• Blomsterarterne er alle hjemmehørende. Det betyder, at planten naturligt hører til i den danske natur. Det betyder også, at blomsten ikke kun er pæn, men faktisk er mange af de hjemmehørende planter også livsnødvendige for flere arter af sommerfugle og bier, og andre insekter, hvis larver spiser af blade og stængler. En valmue eller solsikke er f.eks. smuk og kan også give mad til insekterne, men de giver ikke mad til larverne, da de ikke kan spise og omsætte plantens dele.
• Det er vigtigt, at I ikke pløjer blomsterbedet op hvert år. Til gengæld bør I slå arealet i efteråret – f.eks. i oktober/november, og fjerne afklippet, så det er muligt for nye blomster at få lys til at vokse næste forår.
• Blandingen består af både et-årige og fler-årige arter. Dvs. udtrykket er forskelligt fra år til år, og det vil være forskelligt hvilke arter, som vil dominere fra år til år. Typisk vil de et-årige være mere farverige, men de knap så ”smukke” flerårige urter er altså mindst lige så vigtige for dyrene. Hvis I sår i foråret vil de flerårige typisk først komme næste forår, da mange af deres frø kræver en gang frost, inden de kan spire.
• Jo bredere bælter I sår, des bedre. Ellers tager græsset let over. Blomsterbedet skal være min. 3 m. bredt.