You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Banebyparken

Banebyparken er et offentligt grønt område, der ligger centralt i Banebyen. Banebystien løber gennem parken og skaber en direkte forbindelse Søndersø.

Banebyparken og stien

Banebyparken er en stor grøn oase på ca. 10.000 m2 i centrum af Viborg. I parken løber Banebystien, som skaber en direkte forbindelse fra Hærvejen i Banebyen til Søndersø for gående og cyklende trafikanter.

Naturrum med mange oplevelser

I parken finder du mange opholdsmuligheder og en pavillon, der er udformet som et ”trapperum”, der gør den spændende at opholde sig ovenpå og indeni.

Ved at følge 3 fortællinger i parken bliver du guidet igennem et aktivitetsforløb. Du kan følge ruten, lytte til historierne og lege på og med de sjove redskaber.

I parken er også en sø og et tørt bassin, der kan bruges til leg og aktiviteter, når der ikke er regnvand i det.

Der er plantet mange forskellige naturligt hjemmehørende træer og buske, ligesom en del af arealerne får lov til at vokse vildt og naturligt. Og da der tidligere har ligget et tulipangartneri, er der også sat en del tulipaner.

Banebystiens forløb

Banebystien er etableret til gavn for gående og cyklende trafikanter. Stien slynger sig igennem Banebyparken fra Hærvejen til Brovej.

Her fortsætter den til Søndermarksvej via Tulipanvej til Klosterhaven, hvor stien afsluttes i et skrånende forløb ned mod tunnelen under jernbanen, og via ramper og trapper ender den ved Gl. Århusvej, hvor man kan komme videre til Søndersø og sØnæs.

Faciliteter i Banebyparken

  • Toilet
  • Udekøkken
  • Skabe med grej-bank
  • Bord og bænke sæt
  • Legeredskaber
  • Historiefortælling

Banebyparken fra oven

Dronefilm fra Banebyparken i 2024

Indvielse af Banebyparken

Video fra indvielsen af Banebyparken i august 2023