Kort over området - ©Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Resumé
Grundfos har ansøgt om etablering af nyt kontorbyggeri og ny produktionsbygning. Dette er ikke i overensstemmelse med gældende planlægning, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt. Lokalplan nr. 615 samt tillæg nr. 113 til Kommuneplan 2017-2029 er nu endeligt vedtaget.
Formålet med planlægningen er at udlægge området til erhverv i form af kontor og fabriksbygning med tilhørende parkering. Vejadgang sker fra Poul Due Jensens Vej.
Grundfos ønsker en grøn arkitektur med en høj grad af bæredygtige tiltag. Herunder en bæredygtig trækonstruktion, en rund bygningskrop med atrium og passiv solafskærmning.
Landskabet i nærmiljøet bearbejdes med håndtering af regnvand i et større grønt område, hvoraf størstedelen vil være med adgang for offentligheden.
Borgermøde
Der blev ikke holdt borgermøde.
Læs mere om processen
Hvem kan klage?
Alle med en retlig interesse i sagens udfald kan klage jf. planlovens § 59. Desuden kan visse landsdækkende foreninger og organisationer, der har som hovedformål at beskytte natur og miljø eller varetage væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, klage.
Hvad kan jeg klage over?
Kun retlige spørgsmål kan påklages jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen eller ikke har overholdt procedure- og kompetenceregler.
Hvornår skal jeg senest klage?
Klagen skal være modtaget inden 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse.
Hvordan kan jeg klage?
Hvis du ønsker at klage, skal du klage til Planklagenævnet.
Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk
Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Viborg Kommune via Klageportalen. I Klageportalen sendes din klage automatisk til Viborg Kommune.
Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du på grund af særlige forhold ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet.
Hvad koster det?
Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på kr. 900, mens interesseorganisationer, virksomheder og offentlige myndigheder skal betale et gebyr på kr. 1.800. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Søgsmål
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse.
Kontaktperson
Maja Bach Lembcke
Byplan