You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Bjerringbro: Idéfase om ny planlægning ved Bjerring Byvej

Idéfase for et område til friplejehjem og boliger.

Emne

IdéfaseKommuneplan

Område

8850 Bjerringbro

Offentliggørelse

21.03.2024

Høringsfrist

Høringsfrist er udløbet

©Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Resumé

Viborg Byråd begynder planlægningen for et friplejehjem og et mindre areal til tæt-lav boliger ved Bjerring Byvej i Bjerringbro. Byrådet opfordrer derfor alle til at komme med idéer og forslag til planlægningen jf. planlovens § 23c.

Formålet med planlægningen er at udlægge et nyt område til boligformål og et område til offentlige formål. Området kan ses på kortet nedenfor.

Viborg Kommune har ikke mulighed for at udlægge yderligere areal til byvækst, og det kræver derfor en omfordeling af eksisterende udlagt areal. Det foreslås at udtage en del af rammeområde BBRO.B1.02, der består af et areal syd for Engvejen.

Byrådet opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til planlægningen senest den 18. april 2024.

Borgermøde

Der holdes ikke borgermøde.

Politisk beslutning

Link til sag nr. 10 i Økonomi- og Erhvervsudvalget 13. marts 2024

Viborg Byråd begynder planlægningen for et friplejehjem og et mindre areal til tæt-lav boliger ved Bjerring Byvej i Bjerringbro.

Planlægningen forventes at omfatte et område på ca. 1,9 ha i den vestlige del af Bjerringbro. Adgang til området forventes at ske fra Bjerring Byvej. Området er ikke udlagt i Kommuneplan 2017-2029.

Det er derfor nødvendigt jf. Planlovens §11a, stk. 6 at omfordele et allerede udlagt areal. Byrådet foreslår at omfordele et areal på ca. 1,9 ha syd for Engvejen. Arealet er en del af rammeområde BBRO.B1.02 og lokalplan nr. B003-1/F036-3. Lokalplanen udlægger arealet til engareal, men det er i kommuneplanen udlagt til boligområde. Derfor er det vurderet, at arealet kan ændres fra boligområde til rekreativt område.

Kort med omfordelingsareal

Dine idéer og forslag kan f.eks. handle om:

  • Hvordan sikrer vi den mest sikre vejadgang til Bjerring Byvej?
  • Hvordan sikrer vi bedst landskabet og afgrænsningen af Bjerringbro?
  • Hvordan sikrer vi sammenhængen mellem det nye område og resten af byen?

Når denne idéfase er slut, vil vi vurdere de indkomne idéer og forslag, og beslutte om der skal udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan.

Forslag til planer vil komme i høring i mindst 8 uger. Her får du mulighed for at komme med bemærkninger til planerne. Indkomne bemærkninger vil indgå i beslutningen planernes endelige vedtagelse.

Kontaktperson

Kristiane Lia Lerstang

Byplan

Tlf: 87 87 86 39